Mange vågner op og er trætte og uoplagte, selvom de har sovet 7-8 timer om natten. Andre får ikke nok timers søvn, og ønsker at få mere ud af de få timers hvil. Under alle omstændigheder er det allerbedste at få det ultimative ud af din nattesøvn. Der er mange tricks, der sikrer, at du får så meget som muligt ud af din søvn.
Støv, skidt og partikler generer dig mens du sover. Derfor skal dit soveværelse og dit sengetøj være rent. Du kan læse mere om, hvordan du skal vaske dit sengetøj her.
Men når det handler om at have et rent soveværelse, så skal man ikke kun være fokuseret på den synlige. Det er også vigtigt, at du gør rent under sengen og i krogene, ellers vil dette støv genere din vejrtrækning og kan i værste fald føre til allergi.
For at lette rengøring og øge roen i soveværelset er det en god idé at have lukkede skabe og meget få nips. Det letter rengøring og giver ro i hovedet.
Undgå skærmtid
Før du skal sove, så er det en god idé at undgå skærmtid. Du kan eventuelt læse den sidste halve time, før du lægger dig til at sove. Mange har svært ved selvkontrollen, derfor kan de anbefales, at du henter en app, der låser din telefon før sengetid. For ikke at blive fristet i løbet af natten, så kan du skifte alarmen på telefonen ud med et gammeldags vækkeur. Så behøver du ikke sove med telefonen ved siden af. Hvis du kan planlægge afslappede aktiviteter uden skærm før sengetid, så er dét det bedste.
Vaner i løbet af dagen
Dine vaner i løbet dagen påvirker din søvn og din evne til at falde i søvn. Alkohol og koffein giver dig en ringere søvn, hvor din krop har svært ved at slappe helt af. Derfor er det en god idé at undgå koffein og alkohol før sengetid. Det vil hurtigt give dig en søvn af en højere kvalitet.
Det er også en god idé at motionere i løbet af dagen. En træt krop sover dybere, og du falder lettere i søvn. Ofte har man problemer med at falde i søvn, fordi man ligger for længe og kæmper for at sove, og man i processen bliver tvær og frustreret.