Få en lækker opskrift på kartofler lavet i ovnen. Til denne opskrift kan du både bruge olie, eller begiv dig ud i en lækker urtesmør, hvor opskriften kan findes længere nede på siden. Derudover kan du med vores 3 madsammensætninger nederst på siden, få inspiration til hvordan du kan bruge ovnkartofler til din næste middag.
Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft, eller 220 med over-/undervarme.
Vask og skyld kartoflerne grundigt, så alt det resterende jord bliver fjernet. Tør herefter kartoflerne grundigt.
Du kan vælge enten at skære et snit i kartoflerne, bage dem hele eller halvere dem.
Læg derefter kartoflerne på en bageplade, med bagepapir. Hæld dertil olivenolie over kartoflerne, samt drys med salt og peber. Du kan også krydre dine kartofler med henholdvis timian eller oregano, alt efter behov.
Put bagepladen, med kartoflerne på, ind i ovnen og bag dem i ca. 40 minutter.
Når du tænker at kartoflerne er færdige, er det en god idé at bruge en gaffel eller kødnål til at mærke om kartoflerne er varme i midten. Hvis de er færdige, og varme i midten, så tag dem ud og server som tilbehør.Velbekomme!
Video
Noter
Du kan nemt lave de lækre kartofler i ovn, men du kan også komme dem i airfryeren, hvis du har sådan en.Ovnkartofler er nemt tilbehør, som passer til rigtig mange forskellige retter, og derfor er det også en sand vinder på middagsbordet.