Vi kan opnå kommision gennem disse links. Artiklen er derfor en annonce. Læs mere

Hjem » Drinksopskrifter » Sangria opskrift – Nem og forfriskende sommerdrink

Sangria opskrift – Nem og forfriskende sommerdrink

Denne forfriskende sangria opskrift er nem og får med ét tankerne hen på sommer, sol og sand mellem tæerne. Derfor er den frugtige cocktail, der oprindeligt stammer fra Spanien, også en yderst veloplagt sommerdrink, der kan serveres til sommerens mange fester og sammenkomster. Både som alkoholfri til børn, men også med rødvin, hvidvin eller andet til voksne.

Den hjemmelavede sangria, der hovedsageligt består af rødvin, grand marnier og alverdens frugt og bær kan desuden laves i store mængder. Om du skal holde fødselsdag, fest, studentergilde eller noget helt fjerde, er den populære sommerdrink derfor et oplagt valg.

Der er desuden rig mulighed for at tilpasse den lækre drik, så den passer til nøjagtigt dig og dit arrangement. Det samme gælder mængden af alkohol, der nemt kan justeres eller helt fjernes, og du kan vælge at gøre den lys med cava eller mere frugtig med juice.

Sangria opskrift

Sangria opskrift – en forfriskende drink til sommerdagene

Helle
Prøv denne lækre og forfriskende sommerdrink til de lune sommerdage.
No ratings yet
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 25 minutter
Ret cocktail, Drinks
Antal 10 glas
Kalorier 179 kcal

Equipment

  • 1 Punchskål/dispenser

Ingredienser
  

  • 10 dl. Rødvin
  • 8 dl. Appensinjuice
  • 1 dl. Grand marnier
  • 4 spsk. Honning
  • 2 stk. økologiske citroner
  • 3 stk. økologiske appelsiner
  • 500 gram bær
  • 3 dl. Cava

Sådan gør du
 

  • Skær citron og appelsin i skiver
    Sangria opskrift
  • Rens og vask bær. Du kan f.eks. bruge jordbær
    Sangria opskrift
  • Tilsæt rødvin, appelsinjuice og Grand Marnier til din punchskål eller dispenser og rør
    Sangria opskrift
  • Tilsæt honning samt frugt til punchskålen og rør forsigtigt
    Sangria opskrift
  • Afslut med cava og evt. danskvand, hvis du ønsker ekstra bobler
    Sangria opskrift

Video

Noter

Lækker og læskende efter en lang dag på stranden. 

Nutrition

Serving: 1glasCalories: 179kcal
Keyword Cocktails, Drinks
Tried this recipe?Let us know how it was!

Uendelige variationsmuligheder

Sangria er typisk kendt for sin blodrøde farve og dybe smag af rødvin. Men ikke alle er til rødvin – og det er der heldigvis råd for. For den populære sommerdrink opskrift kan nemlig laves på et utal af måder, og variationsmulighederne er nærmest uendelige, når det kommer til ingredienser, der kan anvendes og tilføjes på nem vis.

Det betyder også, at du nemt kan erstatte rødvin med eksempelvis hvidvin, cava eller rosé. Ligeledes kan du snildt udskifte appelsin og saften herfra med læskende æblejuice eller saften fra din favoritfrugt. Det er næsten kun din fantasi, der sætter grænserne. Én ting er dog vigtigt – og det er, at du husker at tilsætte rigelige mængder isterninger, for så smager det hele bare dét bedre.

Ønsker du en alkoholfri udgave af den populære sommercocktail opskrift? Så kan de forfriskende, alkoholiske drikke erstattes med juice, tonicvand eller andre alkoholfrie bobler. Brug også gerne hvidvin og rødvin uden alkohol.

Sangria er populær blandt turister

For mange rimer den populære rødvinspunch formentlig på charterferier i Spanien, lange og afslappende dage i vandkanten på Mallorcas kyster eller sene nattetimer i Madrid eller Malaga. Og der er noget om snakken. For det var netop de mange charterferier for år tilbage, der fik bragt den populære punch til Norden.

Trods konnotationer til sommer og sol, betyder det ikke, at Sangria ikke kan laves på nordlige breddegrader. Tvært imod gør denne sommerdrink sig ualmindeligt godt på lune, men også de køligere sommerdage, som Danmark jo som bekendt har det med at præstere. Lav gerne denne forfriskende Sangria opskrift med hvidvin, cava eller en anden, måske utraditionel, alkoholisk drik.

Bliver du i det spanske tema er det oplagt at serverer punchen i selskab med spansk tapas. Igen er der store muligheder for at lave alverdens lækre små anretninger, som den spanske spise særligt er kendt for. Det kunne eksempelvis være et lækkert surdejsbrød til det meget lækre pålæg eller snacks i form af saltede mandler eller popcorn. Find en opskrift på noget lækkert her på siden.

Læs også om andre lækre drinks her:

Angivelse af kilder:

Om forfatteren

2 kommentarer til “Sangria opskrift – Nem og forfriskende sommerdrink”

  1. Tak for en god opskrift! Jeg har brugt den flere gange nu, især til når jeg skal have gæster. Man kan lave store portioner af den – og den er stadig lækker

  2. Hej Helle. Af hjertet tak for at dele denne skønne opskrift. Mig og min mand drikker den altid når vi er på ferie men nu er jeg også begyndt at lave den herhjemme.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *