Her får du en nem og lækker opskrift på råstegte kartofler. Om det er råstegte kartofler i ovn eller på pande du leder efter, finder du her opskrift samt tips og tricks til begge tilberedninger. Det er den oplagte ret til en hverdagsaften, hvor det hele skal være lidt nemt, men maden stadig skal være velsmagende og mættende.
Råstegte kartofler er en klassiker, som er særligt genial, fordi retten hovedsageligt passer sig selv. Kartoflerne skal godt nok have lidt tid i ovnen, men så kan du koncentrere dig om resten af måltidet, uden hele tiden at være over dem.
Råstegte kartofler i ovn
Equipment
- 1 fad eller bageplade
- 1 kartoffelskræller
- 1 bagepapir
Ingredienser
- 2 spsk olivenolie
- 1 kg kartofler
- 1 tsk salt
- 0,5 tsk peber
- 1 tsk timian
- 2 spsk parmesan
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft
- Skræl kartoflerne og skær dem i stykker
- Vend dem i olie, salt, peber og timian
- Læg dem på en bageplade eller i et fad med bagepapir under og bag dem i 30-40 min (vend dem gerne undervejs)
- Et par minutter før de er færdige, drysses parmesan udover
- Bag færdig og server
Video
Noter
Nutrition
Prøv også råstegte kartofler på pande
Nu har vi præsenteret dig for en opskrift på råstegte kartofler i ovn, men hvorfor ikke også prøve at tilberede dem på pande? Denne metode er endnu hurtigere end den anden, og er derfor oplagt at bruge i hverdagen.
Vil du lave råstegte kartofler på pande, kan du enten vælge at skære dem i stykker, eller gå med råstegte kartofler i skiver. Tykkelsen har betydning for tilberedningstiden, så du kan evt. vælge efter, hvor god tid du har.
Sådan gør du: ingredienserne er de samme, men i denne fremgangsmåde steger du kartoflerne på en pande. Kom en god spsk smør på panden, og vend kartofler, olie, salt, peber og krydderurt under konstant omrøring i 15-25 minutter. Mærk løbende på kartoflerne (brug evt en gaffel til at stikke i), de skal gerne være bløde indeni og sprøde udenpå.
Tilbehør der passer til alting
Det gode ved mange kartoffelretter, er muligheden for at kombinere dem til alle mulige former for enten protein eller salat. Du kan også eksperimentere med forskellige smagskombinationer, så hele måltiden går op i en højere enhed.
Du kan eksempelvis kaste dig ud i råstegte kartofler med rosmarin – eller hvad med råstegte kartofler med bacon?
Find også opskrifter på:
- Hel torsk i ovn
- Stegt flæsk i ovn
- Pulled pork tilberedt i ovn
- Laks i ovn med tilbehør
- Broccoli i ovn
- Helstegt kylling i ovn
Andre produkter som kunne have din interesse?