Får du gæster, eller vil du bare gerne forkæle din familie med et lækkert måltid, så er er laks i ovn en oplagt mulighed for at imponere og give dit selskab en god madoplevelse. Med en lækker cirtronmarinade med persille, smør og pinjekerner, bliver laksen utroligt velsmagende.
Vi har fundet vores yndlingsopskrift på den populære fisk ovnbagt, som desuden er så nem at alle kan være med. Vi har også fundet nogle gode bud på lækkert tilbehør. God fornøjelse.
Er du mere til krebinetter, har vi heldigvis også en lækker opskrift på dem, som du kan læse her.
Laks i ovn – nem opskrift
Ingredienser
Laks med marinade
- 800 g Laksefilet – fersk med skind
- 75 g blødt smør
- 1 stk økologisk, usprøjtet citron
- 1 håndfuld persille – gerne bredbladet
- 45 g pinjekerner
- salt og peber
Tilbehør
- 1 stk grønt spidskål
- 800 g nye kartofler
- 25 g smør
- salt og peber
Sådan gør du
Laks med marinade
- Start med at tænde ovnen på 200°C
- Placer laksefileten med skindet nedad i en bradepande eller et ovnfast fad med bagepapir
- Lav marinaden ved at rive skallen og presse citronen (saften gemmes til spidskålen). Pinjekerner grovhakkes og persille skylles og hakkes.
- Citronskal, hakket persille og pinjekerner røres sammen i det bløde smør. Salt og peber tilsættes.
- Marinaden fordeles på laksens overside. Sæt nu laksen i den varme ovn og bag i ca. 20 min. til den er gennembagt.
Tilbehør
- Kartoflerne skrubbes og koges i letsaltet vand
- Spidskål skylles og snittes i tynde strimler og steges herefter i smør på en pande, til det falder sammen. (Ca. 3 min. ved middelvarme)
- Vend spidskålen med citronsaft, salt og peber og sluk for varmen.
- Når både laks og kartofler er klar, serveres det sammen med det citronvendte spidskål.
Video
Noter
Nutrition
Hvor får man den bedste laks?
Mange supermarkeder forhandler laksefileter både fersk og på frost. Du kan også købe en hel lakseside og bruge samme opskrift. Vil du have fisk af højeste og friskeste kvalitet, bør du gå til din nærmeste fiskehandler og spørge til råds om den bedste laks i ovn. Fiskehandleren kan også have tips til hvordan du bedst tilbereder ovnbagt laks.
Går du til fiskehandleren, vil du ligeledes også kunne støtte lokalmiljøet, så han kan bevare sit job. Det er således en win-win situation.
Er du på udkig efter en dessert at servere efter laksen for dine gæster? Tjek vores opskrift på chokoladekage ud her. Vi har også mange andre gode opksriver, som du med fordel kan bruge enten til din laks i ovn, efter din serveringen, som dessert, eller du kan gå på opdagelse i vores store af udvalg af mange drinks af enhver slags.